Hvad er Qigong?

Qigong[tjigång] kaldes også kinesiske helsebevægelser eller mindfulness i bevægelse.

Med blide rolige bevægelser bliver kroppen arbejdet igennem. Du vil opleve, at du efterhånden bliver mere smidig fordi Qigong arbejder med at strække og afslappe kroppens bindevæv. Du bliver mere veltilpas i din krop og får mere ro på dine tanker.

I Qigong arbejder vi ikke kun med muskler og led men også med vores nervesystem - det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret. Det er den del af nervesystemet der afstresser -giver ro. Vi arbejder meget med åndedrættet – får gjort det dybere og mere roligt.

Spændinger i kroppen. For mange tanker. Dårlig nattesøvn.

Er det noget du kender til så er Qigong  noget for dig.

Alle kan dyrke Qigong, da jeg tilpasser øvelserne til den enkelte. Det kræver ikke, at du er vant til at træne eller har en vis grundform. Det eneste det kræver, er at du har lyst til at arbejde med dig selv, din krop og dit åndedræt.

Lidt træning er bedre end ingen træning!